Gendannelse af data fra ødelagte harddiske er noget som almindelige computer-bikse ikke tager sig af. Når du siger at disken ikke vil mounte, antager jeg at du her mener at partitionen på disken ikke vil. Disken kan være i stykker i flere grader. For eksempel kan det tænkes at den godt kan genkendes af systemet, men at dens skade forhindrer styresystemet i at læse filsystemet korrekt. Eller disken kan være så ødelagt at man ikke engang kan læse noget som helst.
En ting du kan forsøge, for at afgøre hvor stor skaden er, er at undlade at mounte filsystemet, men blot prøve at læse fra tilfældige steder fra disken vha. værktøjer som Unix-programmet dd. Der er givetvis nogle adresser som ikke kan læses, men mange som kan. Manuel gendannelse af data på denne måde kan være ret omstændigt. Der findes givetvis professionelle gendannelsesværktøjer som egner sig til at søge efter filer uden at mounte filsystemet, velvidende at man må opgive at læse nogle adresser på disken.
answered
03 Nov '12, 22:30
Simon Shine ♦
384●3●10
accept rate:
27%
Var der nogle af svarene der kunne bruges?